Hvordan overlever man et miste et barn? Journalist Anders Legarts Schmidt begyndte at løbe. Væk fra smerten. Væk fra virkeligheden. Jeg løber er baseret på Anders Legarth Schmidts egne oplevelser og erfaringer, der først blev bragt som en blog på Politiken og siden er udgivet i bogform. Stykket gik for fulde sale på Det Kongelige Teater i efteråret 2017 og igen i foråret 2020. Og nu kan du altså ganske gratis streame den gribende fortælling via KGL Xtra.

En mand begynder at løbe en time efter, at der bliver slukket for hans kræftsyge seksårige datters respirator på Rigshospitalet. Han løber, og han kan ikke stoppe igen. For midt i sorgen og det tab og den uretfærdighed, der rammer ham, åbner løbet sig til en tilstand, hvor han føler sig let og fri og stærk. Hvor han kan trække vejret. Og hvor han måske kan komme tættere på sin afdøde datter.

Jeg løber er baseret på journalist Anders Legarth Schmidts blog i Politiken om tabet af sin seksårige datter til kræften, og om hvordan han kan føle sig let, fri og stærk, når han løber.

Anders løber ikke fra sin afdøde datter men med smerten ved tabet. Det er sorglitteratur og løbelitteratur i ét, og det er fra det udgangspunkt, at Line Mørkebys stykke åbner for spørgsmålet om, hvordan man overlever at miste et barn.

Alene på scenen ses skuespiller Anders Juul, der gennemlever hovedpersonens sjælerejse i løb. En tour de force ud over det sædvanlige.

Jeg løber gik for fulde sale på Det Kongelige Teater i efteråret 2017 og i foråret 2020, og nu får alle mulighed for at se den rørende forestilling på KGL Xtra, som du finder via linket lige her.