Mangler du inspiration til en dagsudflugt tæt på København? Vi har her i en guide samlet fem gratis oplevelser tæt på København.

Det bugner af lækker natur og smukke oplevelser tæt på byen. Her får du en guide til fem gratis oplevelser tæt på København.

1. Møns Klint

Møns Klint
Foto: Emilie Ristevski/Copenhagen Media Center

7 kilometer lang og 128 meter høj. Møns Klint er virkelig et naturområde i verdensklasse. Her kan du få ægte gode billeder til Instagram. Lade dig forblænde af de hvide kridtvægge klods op af det blå hav fra Østersøen. Og så er der rig mulighed for både at kigge på fugle, gå på opdagelse i skoven. Og du kan endda også opleve en tur tilbage i tiden til 1700-tallet med en tur i parken ved Liselund Lystslot.

2. Højerup Kirke

Gratis oplevelser tæt på København
Foto: Patrick Smit/Copenhagen Media Center

På Stevns finder du måske Danmarks smukkest beliggende kirke. Sagnet lyder, at kirken blev bygget af en skipper i havsnød, der lovede at opføre et kapel, hvis han blev frelst. Højerup Kirke ligger på en 30 meter høj klint, der gør placeringen helt unik. Her er vitterligt smuk. I 1928 styrtede koret i havet. Resten af kirken er sikret ved undermuring. I dag står Højerup Kirke på den yderste klintekant, og det forsvundne kor er blevet erstattet af en udsigtsterrasse, der giver et fantastisk udsyn over klint og hav. Bemærk, at hvis du vælger at holde på parkeringspladsen ved kirken, så skal du betale en parkeringsafgift på 40 kroner, som går til at holde mindelunden og omkring liggende arealer.

3. Dragør

Dragør
Foto. Astrid Rasmussen/Copenhagen Media Center

Det her er en af mine egne favoritter. Gang på gang. For med sin gamle bykerne og charmerende stræder er der bare noget helt særligt over den gamle del af Dragør. Husene er fra 1700- og 1800-tallet, og mange af husene gør, at Dragør er en af de bedst bevarede byer i Danmark. Den gamle bydel har nemlig 76 fredede ejendomme og 5 på havnen. Gå simpelt en spadseretur og læg mærke til det hele. Tag en kop kaffe på en af byens mange caféer. Udforsk butikker, og find en skøn fiskefrokost på havnen, hvor røgeriet også er et must. Dragør er fyldt med både natur, kultur, historie og shopping bare 12 kilometer fra Rådhuspladsen.

4.  Spodsbjerg Fyr

Spodsbjerg Fyr
Foto. Jason Hill/Copenhagen Media Center

Spodsbjerg Fyr rejser sig smukt i Halsnæs tæt på Hundested. Et virkelig smukt naturområde med stejle kystskrænter og bakkede arealer. Og så er der her fra Spodsbjerg Fyr en storslået udsigt over Kattegat mod Hesselø. Selve Spodsbjerg er en 30 meter høj klint på strækningen mellem Hundested og Kikhavn. Her kan du gå en tur og få både smukke natur- og kulturoplevelser. Det nuværende fyr er oprettet i 1907 men der har været fyr på stedet siden 1865. Spodsbjerg Fyr kan kun beses udefra. Nær fyret ligger polarforskeren Knud Rasmussens Hus.

5. Vallensbæk Mose

Vallensbæk Mose
Foto. Martin Heiberg/Copenhagen Media Center

Vallensbæk Mose består af en række kunstige søer, der blev anlagt i 1970’erne. I dag er området et skønt naturområde oplagt til gåture. Hele vejen rundt om søerne i mosen er der lidt mere end 6 kilomter. Og så kan du også her gå på opdagelse og finde lille Tilde, der rejser sig mellem to træer ved Tueholm Så. Oplagt for både børn og barnlige sjæle med en lille troldejagt her. Området kan udover gåture og cykelture bruges til kanosejlads, og så finder du både bænke og grillpladser flere steder.